Forestil dig at du vil ind og købe tøj i en butik og at ejeren sætter en kæmpe dørmand i indgangen, der blokere det hele og skubber dig væk.
eller
At du sætter dine varer i en andens butik, så den anden person kan få flere kunder.
Du må ikke sælge dine vare her, kun vise dem frem, hvilket du betaler for.
Vi kan hurtigt blive enige om, at det ikke er nogle smarte salgsstrategier.
Alligevel er der mange, der gør det online.
Uden naturligvis at vide det.
Måske gør du det også selv,
eller kender nogen som gør det.
Jeg skrev i det sidst blogindlæg om, hvordan jeg kom i gang med min virksomhed igen.
Noget som ingen havde fortalt mig og jeg selv måtte opdage var:
2 fatale online fejl, der sender dine kunder væk
Det første eksempel, jeg taler om er en pop-up.
Pop-ups har længe været rost til skyerne fordi de øger konverteringsraten, så der er flere, som skriver sig op til dit nyhedsbrev, når de besøger din side.
Det er bare dødirriterende at gå ind på en ellers interessant hjemmeside og blive blokeret efter tre sekunder af en gigantisk pop-up, som du ikke kan gøre noget ved, fordi den ikke passer til en mobil.
I Danmark er vi meget på mobilen og hvis du er ligesom mig, så kommer ca. 70% af de besøgende på din hjemmeside via deres mobil.
Har du haft en hjemmeside i et stykke tid ved du, hvor svært det er at skabe trafik og få interesserede til at skrive sig op.
Derfor er det drønærgerligt at holde 70% af de potentielle kunder væk.
Du behøver dog ikke give afkald på din pop-up,
sørg blot for, at den er indstillet til kun at være aktiv på computere.
Den anden fejl, jeg nævner er at skrive sine blogindlæg på andre portaler.
Der findes hjemmesider, hvor du kan oprette din profil og få lov til at skrive dine blogindlæg mod et fast beløb om måneden.
Fordelen skulle være at de reklamerer for hjemmesiden og sikrer mange besøgende, så der er mange, der ser dine indlæg (og alle dine konkurrenters indlæg).
Og det er en rigtig god aftale for dem.
Du leverer dem godt indhold til deres hjemmeside og betaler dem for det.
Samtidig kan de bruge hjemmesiden til at reklamere for deres egne produkter overfor de besøgende.
Problemet er, at når læserne har set dit indlæg, så bliver de på siden.
De kommer ikke over til din hjemmeside og skriver sig op.
Så det kan godt være at dine tekster bliver set, men din mailingliste vokser ikke, og du får ikke solgt noget.
Det vil sige at du knokler for at skrive fantastiske tekster unden at høste udbyttet.
Og som du sikkert ved, kan du ikke lægge de samme tekster på din egen hjemmeside, da Google søgemaskinen så tror det er spam og blacklister din hjemmeside.
Med mindre du er super produktiv og bare ryster teksterne ud af ærmerne, så overvej;
hvor er det bedst for dig og din virksomhed at blogge?
Hvornår er det så en god idé at blogge hos andre?
Det er det, hvis
du må linke direkte til din hjemmeside eller din freebie i bloggen
og
at bloggen eller siden rammer DIN målgruppe,
ikke “bare” 10.000 tilfældige besøgende, hvor du ikke ved, hvor mange, der reelt er i din målgruppe.
Kh
Christine
PS. Synes du også der er meget du skal have styr på med din virksomhed?
Se den gratis video 7 områder du skal have styr på, når du starter din egen virksomhed!
